Rejsebloggen

Velkommen til vores rejseblog

Burgos og Salamanca

Oprettet af Blogger Bloggesen (blogger@bloggesen.dk)

Burgos til Salamanca
Burgos til Salamanca

Turen fra Burgos til Salamanca går gennem det karakteristiske landskab på den spanske højslette.

Det er en meget varm tur om sommeren, så hurra for air condition i bilen!

Salamanca, som nogle kalder for det spanske Rom, er spækket med kulturelle seværdigheder.

Her findes blandt andet det første universitet i Europa, som blev grundlagt omkring 1130. Universitetets struktur blev model for de universiteter, spanierne oprettede i deres kolonier i Amerika.

Det er sjovt at tænke på, at der for næsten 1.000 år siden blev undervist i disse lokaler.

Universidad de Salamanca
Universidad de Salamanca

Til toppen

Jaca, San Juan de la Peña og Burgos

Oprettet af Blogger Bloggesen (blogger@bloggesen.dk)

Jaca til Burgos
Jaca til Burgos

Efter en afslappet dag i Jaca, hvor vi så det gamle fort, som blev erobret af franskmændene under Napoleonskrigene, men efter ret kort tid generobret af spanierne, går turen nu til Burgos.

Ciudadela de Jaca
Ciudadela de Jaca

På vejen til Burgos kørte vi ind og så klostret San Juan de la Peña, som er et fantastisk sted, hvor klostrets bygninger er bygget ind i klippen.

San Juan de la Peña
San Juan de la Peña
San Juan de la Peña
San Juan de la Peña

Katedralen i Burgos er et af pilgrimsstederne på den kendte Camino de Santiago, hvor man går fra sit udgangspunkt (som kan være flere forskellige) i Frankrig til Santiago de Compostela i Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien.

Catedral de Burgos
Catedral de Burgos

Til toppen

Lourdes

Oprettet af Blogger Bloggesen (blogger@bloggesen.dk)

Jaca til Lourdes
Turen fra Jaca til Lourdes (og retur)

Turen fra Jaca til Lourdes, som ligger i Pyrenæerne på den franske side, er meget smuk, da den krydser Pyrenæerne.

Lourdes er et underligt sted. Hele byen er bygget op omkring en katedral, der er bygget på grund af en Jomfru Maria-statue, som tilbedes af katolikker i hele verden, fordi det ser ud til, at statuen græder.

Jomfru Maria-statue i Lourdes
Jomfru Maria-statue i Lourdes

Overalt i byen sælges små og store plastikflasker udformet som statuen, som man så kan fylde med helligt vand.

Til toppen

Barcelona, Montserrat og Jaca

Oprettet af Blogger Bloggesen (blogger@bloggesen.dk)

Barcelona via Montserrat til Jaca
Barcelona via Montserrat til Jaca

Efter at have brugt en dag i Barcelona med først og fremmest at se på de værker, som arkitekten Antoni Gaudí har skabt (det er for eksempel den endnu ikke færdigbyggede katedral La Sagrada Familia, parken Parque Güell med de fantastiske organiske former og keramiske udsmykninger og bygningen La Pedrera), gik turen videre til Jaca.

På vejen kørte vi op på bjerget Montserrat, hvor der ligger et kloster af samme navn, som er kendt for sin sorte Jomfru Maria-statue. Området er samtidig rigtig flot, og på en klar dag skulle man kunne se Barcelona og helt til Mallorca.

Udsigt fra Montserrat
Udsigt fra Montserrat
Montserrat
Montserrat

Jaca er en rigtig hyggelig by i den lavere del af Pyrenæerne, men det gør trods alt, at temperaturen, især om aftenen, er meget behagelig sammenlignet med andre steder, hvor natten også kan være temmelig varm i juli måned.

Jaca
Aftenstemning i Jaca

Til toppen

Barcelona

Oprettet af Blogger Bloggesen (blogger@bloggesen.dk)

Frankrig til Spanien
Den sidste del af køreturen fra Danmark til Spanien

Efter at have fundet en restaurant ved vejen lige på den anden side af den spanske grænse, hvor de serverede en glimrende og billig "menú del día", ankom vi til Barcelona, hvor vi blandt andet gik tur i den gotiske bydel og fandt restauranten 4 Gats (de fire katte).

Den gotiske bydel
Den gotiske bydel i Barcelona

I restauranten 4 Gats serverer de rigtig lækker mad, og lokalerne emmer af historie.

4 Gats
Restaurant 4 Gats

Til toppen